Published On Sep 23, 2024
Vi stod op i vores hytte ved Breinsvatnet kl. 6:30.đŽ
Skyerne udenfor hang lidt tungt, men ind imellem kiggede solen frem.
Heldigvis bliver det ikke til en masse regn fra starten af dagen som det var lovet. Efter 25 km nÄede vi frem til den yderste pynt ved Nordfjord. Her tog vi fÊrgen over til stedet Lote.
PÄ den nordlige side af kysten er der en 3 km lang tunnel vi skal igennem. Matrosen ombord pÄ fÊrgen fortÊller at det er forbudt for cyklister at stoppe inden tunnelen hvis vi gÞr det bliver alt trafikken stoppet.
Vi kÞrer af en stejl stigning op til tunnelen. Ved indgangen er en mand stoppet i sin Landrover Discovery han hedder Ragnar og er egentlig pÄ vej i modsatte retning. Men da han sÄ os kom cyklende ville han stoppe og advare os mod at cykle gennem tunnelen. De 3 km. i tunnelen er snÊvre og bilerne kÞrer tÊt pÄ. Han havde ringet til sin sÞn som er politibetjent og han var faktisk ikke sikker pÄ at vi mÄ cykle igennem den.
Ragner tilbyder at vi en for en fÄr fragtet cyklerne i hans bil gennem tunnelen. Det takker vi ja til - sÄ af med taskerne og ind bag i bilen med cyklen.
Da vi begge er pĂ„ den anden side af tunnelen rĂ„dfĂžrer vi ogsĂ„ med Ragner om den bedste rute op mod Ă
lesund. Google Maps viser en rute og vores vejapp Komoot en anden. Ragnar foreslĂ„r en helt tredje som ovenikĂžbet sparer os for 40 kilometers kĂžrsel til Ă
lesund helt ude ved Vestkysten.
Vi cykler til byen Nordfjordeid, hvor vi handler til frokost og fÄr sandwich med ost og skinke. Derefter gÄr det op over fjeldet. Vi har vinden i ryggen men det begynder at regne da vi klatrer op ad 10 % stigningerne. SÄ pÄ med regnbukserne.
PÄ den anden side af fjeldet nÄr vi i byen BjÞrkedal. Vi kÞrer gennem den ene smukke dal efter den den anden, men med blandet vejr der bÄde giver nedbÞr og sol. Herfra cykler vi til byen Folkestad hvor vi skal med en fÊrge over fjorden til Volda.
Det var blevet et stykke over frokost sÄ vi fandt en restaurant med udsigt over vandet hvor Jakob bestille pizza og Heine fik Biff snadder.
Vi vidste at der nu ventede to stigninger mere op over fjeldene. Vi havde kÞrt 70 km. Og ville gerne runde mindst 100 km, for sÄ kunne vi samlet set nÄ 1000 km. Siden vi var taget hjemmefra.
Vi oksede op af stigningerne, og lynede ventilations lynlĂ„sene ned i regnjakken nĂ„r det gik op ad. PĂ„ nedkĂžrslerne skulle de sĂ„ lukkes igen, sĂ„ vi ikke bliver kolde og frĂžsđ„¶.
PrĂŠcis pĂ„ toppen af den hĂžjeste stigning i 450 meters hĂžjde nĂ„ede vi de 1000 km pĂ„ turen. Der var den smukkeste udsigt i dalen vi nu havde nedkĂžrsel modâ°ïž.
MilepÊlen blev fejret med en mandarin i regnvejret, og sÄ var det ellers pÄ med regnbukserne og fÄ lukket alle lynlÄse.
Vi susede af hÄrnÄlesving ned mod den turkisblÄ fjord HjÞrundfjord i bunden af dalen. Der mÄ komme meget smeltevand, for den har direkte kontakt til havet 10 km lÊngere ude mod kysten. Alligevel holder den sin smukke turkis blÄ farve.
Da vi havde kĂžrt langs fjorden nogle kilometer stoppede vi i en lille by hvor en gruppe mennesker kastede med hestesko. Vi spurgte hvor de nĂŠrmeste hytter var i nĂŠrheden.
De foreslog hytteudlejning lidt lĂŠngere fremme pĂ„ vejen. SelvfĂžlgelig var det nogle kilometer opad en meget stejl stigning - ikke lige hvad vi trĂŠngte tilđ«.
Det var Kjetil bondemand som Äbnede dÞren. Han lejede ganske rigtigt hytter ud, men alt var optaget, sÄ vi mÄtte kÞre videre.
Vi ledte efter steder at slÄ teltene op, men synes ikke rigtig noget fungerede.
SÄ vi endte med at vÊre helt ude ved pynten hvorfra fÊrgen gik videre. Den tog vi til SolavÄgen. Igen var fÊrgen gratis fordi vi kom pÄ cykler.
Vi havde kÞrt 120 km i dag og var godt trÊtte. Vi kÞrte ud pÄ en halvÞ og ledte efter et sted at slÄ teltene op, men en beboer som stoppede sin bil fortalte at han vidste at omrÄdet vi overvejede var privatejet.
SĂ„ vi mĂ„tte cykle videre med retning mod Ă
lesund som fra morgenstunden lĂ„ uoverskueligt langt vĂŠk, men som nu var inden for rĂŠkkevidde. đŽđ»ââïžđš
Det regnede og det var blevet lidt mÞrkere, sÄ vi satte lys pÄ cyklerne.
Under en landevejsbro som vi passerede pĂ„ cykelsti fandt vi en ledig plet grĂŠs at slĂ„ telt opâșïž.
Klokken var 23:30, og vi var dĂždtrĂŠtte.
Men vi kunne give high-five pĂ„ at vi havde tilbagelagt turens lĂŠngste dags etape pĂ„ 140 km.đđ»
Vi havde nu nÄet kysten efter at vÊre kÞrt op gennem landet.
Og tilmed havde vi rundet 1000 km, sĂ„ vi nu har kĂžrt 1/3 af distancen pĂ„ de 3000 km. Til Nordkapđ€©
